Har I vækst på agendaen?

Få et bestyrelses-medlem der løfter både dig og virksomheden

Få 30+ års væksterfaring fra

 

En iværksætter

der kender din situation og udfordringerne - fra din side af bordet.

En direktør

der har været møllen igennem med kraftig vækst fra 0 til 225 ansatte og internationale datterselskaber.

 

En konsulent

der har løst opgaver og givet sparring til en lang række af Danmarks førende virksomheder.

Et bestyrelsesmedlem

der har gjort en forskel i en lang række mindre vækstvirksomheder, heraf flere "gazeller".

 

Få en sparringpartner med massiv væksterfaring: Jeg har taget hele turen selv. Fra selvstændig og nul ansatte til ”direktør for det hele” for DK's største webbureau med 225 ansatte og kontorer i udlandet. Jeg har tidligere rådgivet 50 af Danmarks førende virksomheder i banebrydende projekter og de senere år har jeg hjulpet et stort antal mindre vækstvirksomheder, heraf flere "gazeller" med at øge væksten. Og endelig har jeg investeret i en række start-ups og givet sparring til utallige nystartede virksomheder.

Og hvad kan du bruge det til? Du får sparring af én, der kender situationen fra din side af bordet. Én, der er trænet i at udtænke og eksekvere second-to-none strategier og yde ind-til-benet rådgivning. I får hurtigt afkodet virksomhedens givne situation, muligheder og smertepunkter. I får dechifreret, sorteret og prioriteret. I går fra mig med fokus og retning på agendaen. Slut med (kostbare) omveje. Kun genveje og klare til- og fravalg.

Ja, I kan sagtens sidde og nørkle med tingene selv. Det har I sikkert allerede trænet i nogle år. Tænke, tænke. Sove på det. Tænke videre. Vende det med (samme indspiste) kollega eller ven som sidst. Der sker små forbedringer hele tiden. Men er det små forbedringer, I søger? Har virksomheden hoppet på stedet de seneste mange måneder eller år og/eller savner I sparring omkring hvilke tiltag, der virkelig rykker? Så investér i at få erfarne øjne på din virksomhed og klarlæg (gen)vejen hen mod øget vækst.

 

"Steen er the real deal. Han har selv været møllen igennem mange gange både som iværksætter og investor. Han ved fra mange års erfaring, at når man har med iværksætteri at gøre, handler det om at støtte, hvor der er brug for det, og så træde til side så vi som iværksættere selv kan brænde igennem i driften. Vores bestyrelsesmøder er altid et produktivt møde imellem virksomhedens stakeholders, som resulterer i, at vi har klare strategier og prioriterede opgaver vi kan kaste os over, når vi træder ud af mødet. Vi taler altid lige ud af posen og løser de udfordringer vi har. Jeg kan ikke sige nok godt om Steen."

Rasmus Groth, CEO, Veridu

Jeg er ikke tilhænger af bestyrelsesarbejde, hvor medlemmer "vælter" gode ideer og velmenende råd over på ledelsen for så at forsvinde og først dukke op til næste møde. For en mindre virksomhed betyder det i bedste fald frustration. Det er jo ofte dig/få nøglepersoner, der skal eksekvere disse nye ideer. Og må jeg komme med et vildt gæt: Du har sikkert rigeligt at se til i forvejen (og måske ikke de fornødne kompetencer). I værste fald er det fatalt. Fordi ideer og input ikke er hægtet op på en klar vision og strategi for virksomheden. Det bliver som at blæse med vinden at deltage i bestyrelsesmøder.

 

JEG SIKRER MIG, AT DER ER (ELLER BLIVER) AFSTUKKET EN KLAR KURS FOR VIRKSOMHEDEN. JEG SÆTTER BOMMEN HØJT. OG SÅ TAGER JEG EJERSKAB OG INVOLVERER MIG. 

Ejerskab betyder, at jeg følger relevante input til dørs. Er du/virksomheden afhængig af efterfølgende sparring, netværk eller benarbejde for at resultatet kan nås, så er jeg på.

Involvering betyder, at jeg vender de sten, der er nødvendige for at udføre et resultatorienteret stykke arbejde i virksomheden. Er der grundlæggende problemer med salget, så dykker jeg ned i det. Skal en nøglemedarbejder ansættes, hvor min vurdering kan gøre en forskel, så dukker jeg gerne op til interview. 

Tag kontakt til mig og lad os drøfte, hvordan jeg kan gøre en forskel i din virksomhed. 

 

 

Kig fremad

I mange bestyrelsesmøder bruges uforholdsmæssig megen tid på at føre bestyrelsen ajour med udviklingen. Det tilfører ikke værdi til ledelsen. Og det er kun fordi bestyrelsen ikke har fingrene nede i dejen. Et bestyrelsesmøde skal være en aflastning for ledelsen i den mindre virksomhed. Ikke en belastning