Få vækstrådgivning af én, der selv har taget turen, kender dine udfordringer og fører dig sikkert i mål.

Steen Tromholt, cand. merc.

30+ års erfaring som iværksætter, CEO, bestyrelsesmedlem og rådgiver.

Jeg forstår, hvor du kommer fra

 

Jeg har været iværksætter siden 1988, hvor jeg startede mit første firma (‘AHEAD’). Jeg har prøvet at sidde ene mand med ansvaret for en lille virksomhed og have store ambitioner. Og jeg har gennemlevet hele vækstprocessen helt ud til enden af drømmen - og ligeledes prøvet at træde vande og fejle. Jeg kender alt til at have 17 kasketter på. Og ja, jeg ved fra egen erfaring, hvad det vil sige at professionalisere sin virksomhed og blive flyvende.

Jeg kan hjælpe dig videre. Effektivt

 

Jeg har som CEO, for det firma jeg startede i 1988, stået med ansvaret for at vokse fra lille virksomhed til 225 ansatte fordelt på tre lande. Det giver hår på brystet og erfaring i rygsækken: Strategilægning, salg, marketing, ledelse, organisationsudvikling, planlægning, implementering og eksekvering samt opkøb, fusioner, eksterne investorer og salg til en børsnoteret virksomhed.

Jeg er klar i spyttet.

 

Velmenende råd og snik-snak kan du få på alle gadehjørner. Det er de klare valg og ditto fravalg, der flytter dig videre. Hurtigt! Jeg har 30+ års erfaring med at rådgive. Blandt andet en række førende virksomheder, som LEGO, ECCO, Apple, Carlsberg m.fl. Det har lært mig at tænke stort. At have "second to none" som målestok. De sidste 10 år har jeg haft omkring 100 mindre virksomheder gennem vækstmaskinen. Jeg lover dig ind-til-benet-rådgivning - og at opgaverne bliver fulgt til dørs.