MIN EGEN HISTORIE: DER SKETE IKKE EN SKID

 

Jeg synes selv, jeg tænkte stort, da jeg debuterede som iværksætter for snart mange år siden. Ambitionerne var store. Visionen nærmest svulstig. Og titlen på visitkortet størst mulig. Så jeg var parat til at erobre verden (eller i hvert fald Danmark).

Men der skete ikke en skid!

Okay, måske lidt overdrevet. Men i forhold til mine visioner og virksomhedens potentiale, føltes det som om, at min virksomhed stod stille. Jeg var lammet af en tankegang, som rigtigt mange (læs: alle) små virksomheder befinder sig i: Hver gang der skulle eksekveres på tiltag, blev det hele MEGET hurtigt MEGET småt. Der var tatoveret ”hvad har vi råd til?” på min nethinde.
 
Jeg tænkte stort. Men handlede småt. Og sjovt nok blev min virksomhed ved med at være lille.
 
Ti år senere sad jeg med ansvar for 225 ansatte fordelt på kontorer i tre lande. I selvsamme firma som jeg startede ene mand i en kælder.

”Fedt”, tænker du muligvis, ”kommer opskriften i pilleform?” Det er lige før, vil jeg svare. For efter at have analyseret min egen transformation grundigt igennem og efter at have sat rigtigt mange små vækstvirksomheder på et sandt vækstspor, så begynder der at tegne sig et mønster.

SÅ HVAD SKAL DU GØRE?

Her er et par ”learnings” fra min egen vækst fra lille til stor virksomhed:

  • I stedet for at være én blandt mange fokuserede mit firma på at blive de bedste indenfor ét felt. Strategien blev ændret 180 grader, der kom fokus på drengen.

  • Og det betød: i stedet for at blive henvist til små fisk kunne vi pludselig gøre os gældende blandt de store. Salgsindsatsen blev målrettet og sat i system.
  • I stedet for at ansætte en ”god medarbejder, vi har råd til”, tænkte jeg ”hvem vil kunne løfte mit firma op på et endnu højere niveau?” 
  • I stedet for selv at nørkle med opgaver, der ret beset ikke var indenfor min kompetence, købte jeg kvalificerede ressourcer (og nej, ikke noget med én der kender én, der vistnok er ret god) og fik pludselig en helt anden professionel appeal.
  • I stedet for at tro at jeg var et omvandrende orakel, fik jeg etableret en bestyrelse af folk, der havde prøvet turen fra lille til stor. Jeg blev mentalt og strategisk udfordret.

Resten er historie. Og en masse ophobet erfaring. Go for it!

 
MINDSETSteen Tromholt